Hvorfor denne guide?

Microsoft har for længe siden annonceret, at understøttelsen af Windows 10 ophører den 14. oktober 2025. Efter denne dato vil systemet ikke længere modtage nye funktioner, fejlrettelser og – vigtigst af alt – ingen sikkerhedsopdateringer.

Flere producenter af både hardware og software har også annonceret, at de stopper med opdatering og understøttelse af Windows 10, herunder også sikkerhedsopdateringer, fra 14. oktober 2025.

Som privatbruger kan du købe adgang til sikkerhedsopdateringer i yderligere 12 måneder. Det er også muligt at få ét ekstra år gratis, hvis du gemmer dine PC-indstillinger i Microsofts cloud, eller ved at bruge opsparede Microsoft-point fra køb i deres tjenester.

Udfordringen er, at op mod 1 million computere i Danmark ikke opfylder minimumskravene til Windows 11. Der findes metoder til at tweake installationen, så man alligevel kan opgradere, men en fremtidig opdatering kan lukke de huller, som i dag gør det muligt.

Derfor er det nu et oplagt tidspunkt at skifte til en af de mange gratis Linux-distributioner, som du kan installere på din computer.

Microsoft udfaser Windows 10 — din pc kan leve videre med Linux

Denne guide er lavet til dig, der står over for et valg:
Hvad skal der ske med din pc, når Windows 10 ikke længere får gratis sikkerhedsopdateringer fra den 14. oktober 2025?

Mange computere kan ikke opgraderes til Windows 11 på grund af Microsofts strenge krav til hardware. Microsoft tilbyder ganske vist et ESU-program, som kan give ét års ekstra sikkerhedsopdateringer frem til 13. oktober 2026, men det er kun en midlertidig løsning og kræver en Microsoft-konto.

Samtidig har mange producenter af både software og hardware allerede annonceret, at de ikke længere vil udsende opdateringer til Windows 10 efter 14. oktober 2025. Det betyder, at du gradvist kan opleve, at programmer og drivere ikke længere kan opdateres, og på sigt risikerer du, at nye versioner slet ikke kan køre på Windows 10.

Formålet med guiden er at give dig:
Overblik over de vigtigste muligheder, så du kan træffe et informeret valg.
Tryghed i processen, trin for trin – fra backup til installation.
Konkrete anvisninger til at teste Linux på din pc, før du skifter.
Ressourcer og links, så du altid kan finde hjælp, hvis du går i stå.

Guiden er skrevet med tanke på både begyndere og lidt erfarne brugere. Den gennemgår alt i et roligt tempo, uden at drukne dig i tekniske detaljer, og viser hvordan du kan genbruge din nuværende computer med et moderne, sikkert og gratis styresystem.

Gratis softwareSikkerhedMere liv i ældre pc

Anbefalet video

Overblik: Hvad du kan gøre når Windows 10 supporten udløber.

Start guiden Hvorfor Linux

Hvorfor vælge Linux

Forlænget levetid

Linux er letvægtsvenligt og kan give nyt liv til ældre pc’er. Med de rette skrivebordsmiljøer føles selv gamle maskiner friske igen, så du kan spare både penge og ressourcer.

Sikkerhed i højsædet

Linux opdateres hurtigt og ofte, og systemets rettighedsmodel gør det sværere for skadelig software at få fodfæste. Du får et trygt og stabilt miljø til hverdagens brug.

Frihed & kontrol

Linux er open source, så du har fuld gennemsigtighed og ejerskab. Ingen tvungne konti, ingen skjulte bindinger, du bestemmer selv over dit system.

Anbefalet video

7 områder hvor Linux ofte klarer sig bedre end Windows.

Linux.org DistroWatch